Lennart Gottlieb (f. 1953 i Vejle) blev magister i kunsthistorie i 1980 og har siden 1984 været museumsansat. 1977 og 1981-86 underviste han ved Århus Universitet, hvor han også var forskningsrådsstipendiat. 1981-83 var han kunstkritiker ved Weekenavisen. Har har endvidere været medredaktør af det nordiske kunsttidsskrift "skisi" og har fra 1991 været formand for bestyrelsen for Den Selvejende Institution Weilbachs Kunstnerleksikon. Lennart Gottlieb har arrangeret et stort antal udstillinger og er forfatter og medredaktør af talrige artikler og museumspublikationer". (Fra bogens omslag)
Gottlieb, Lennart: GIERSING, Gyldendal, København 1995.
Bogen kan købes i alle landets boghandlere (395,-).
Kunsthistorikeren Lennart Gottlieb har begået en akademisk kraftpræstation om maleren Harald Giersing.(...) 'Naturen er intet, billedet af den alt' skrev Giersing i en af sine rammende aforismer, og risikerede dermed at blive udlagt som naturhader eller anti-naturalist, der blot drømte om at blive abstrakt. Hvad han ikke gjorde. Han tog essensen af sin egen virkelighed og sine egne omgivelser med over i sit maleri. (...) Over lange stræk er værket opbygget som andre monumentale og grundigt-researchede biografier, med alt hvad hjertet kan begære af citater og kildehenvisninger. Og der er heller ikke tal på alle de nye oplysninger, der er gravet frem til lejligheden. Et gigantisk forarbejde er gjort for at komme så tæt på Giersing som muligt. Men netop lige som man tror, at man skal forføres og leve med i kunstnerens liv, som et vidne til hans tid og tilværelse, stikker de mere analytiske refleksioner ud af teksten og prikker hul i illusionen. Vi er i 1995, og Giersing døde i 1927." (Kilde: Peter M. Hornung i Politiken, Tirsdag den 19. september 1995).
Imponerende og ræsonnerende monografi om Harald Giersings liv, værk og strategier.
Lennart Gottliebs bog om maleren Harald Giersing er en grundig og dybdeborende gennemgang af kunstnerens liv og virke. Den er hvad franskmændene ville kalde en 'pièce de résistance', en mættende hovedret, som længe kan holde sulten fra døren. Giersing (1881-1927) har siden sin tidlige død haft en så central og stærk placering i dansk kunst, at han næsten har været sakrosankt. Billedet af kunstneren er blevet skabt af hans venner med Leo Swane i spidsen og billederne har cementeret hans ry. Lennart Gottlieb har sat sig for at betragte fortællingen og værkerne som ligeværdige, d.v.s. at gøre sig fri af den manipulerende heltedyrkelse, hvis konsekvens i eftertiden har været, at man paradoksalt nok ikke turde tro på, at hans kunst var så god, at den kunne overleve sandheden, nemlig, at ikke al moderne kunst kom fra Frankrig, og at 'ikke alt hos Giersing, kom direkte ud af et skønhedsberuset indre'. (...) Det er et imponerende værk Lennart Gottlieb har søsat. Med umådelig grundighed kommenterer og analyserer han mennesket, maleren og skribenten Harald Giersing, og samler alt for perioden relevant i tekster og noter. Illustrationerne er mangfoldige og en blanding af farvebilleder og små nyttige sort-hvide huskebilleder samt fotografier. Kvaliteten er meget svingende, siderne ofte urolige og der er mangel på trykfejl. Men at vi her har en helt væsentlig bog om en af dansk kunsts nøglepersoner står fast." (Kilde: Gertrud Købke Sutton i Information, Tirsdag 19. september 1995).
(...) nu er turen kommet til den store Harald Giersing-biografi som den kunstinteresserede offentlighed har måttet vente på gennem det meste af et halvt århundrede. Men hvis man forventer at få det, som man sædvanligvis får af en kunstnerbiografi - at kunstneren bliver større og mere spændende, og hans liv bliver mere afdækket for læseren end det hidtil var - så er det et spørgsmål om denne biografi leverer det forventede. På det sidstnævnte felt sker det dog nok, idet Lennart Gottlieb går detaljeret og psykologisk ganske dybtloddende ind på kunstneren, ja, på mennesket, eftersom Gottlieb griber fat allerede i den tidlige barndom og fortæller hvorledes moderen kærligt og bestemt ledte den ganske lille Harald frem mod kunstnerbanen, som han da også holdt sig på hele sit liv når undtages den periode han, for livsopretholdelsens skyld, måtte arbejde som korrekturlæser ved Berlingske Tidende. (...) Med sine detaljerige, nuancerede beskrivelser følger Gottlieb de kraftfulde, men også ofte temmeligt springende, faser i Giersings modne produktion. Man kan godt savne at forfatteren en gang imellem lod sig smitte af kunstnerens beslutsomhed og slagkraft, men det gør han ikke. Det er også alt andet end ekspressionistisk og emotionel billedtolkning han er ude i. Til gengæld yder han en fin indsats i at påvise at Giersing var 'en af de første danske kunstnere, der fuldt ud tog konsekvensen af den fundamentale modernistiske idé;, at kunstens væsentligste emne er den selv.'" (Kilde: Bent Irve i Morgenavisen Jyllands-Posten, Tirsdag den 19. september 1995)
(...) Med stor omhu og overlegen viden gennemgås Giersings liv og værk i 17 kapitler fra det første møde med en forarget kritik efter udstillingen hos Kleis i 1907 via initiativerne som organisator først af sammenslutningen Ung Dansk Kunst i 1910 og senere som en ivrig deltager i den Fries sprængning og Grønningens etablering. Giersing var energisk i den kunstpolitiske institution, og hans selvsikkerhed - til dels iscenesat - har han videregivet eftertiden bl.a. gennem de mange næsten maskeagtige selvportrætter. Overfor det poserede selv sætter Gottlieb det passivt, blidt kvindelige, som vi finder det i Giersings mange pragtfulde figurbilleder. Vidunderlig bliver han i den blå-røde periode, hvor dynamiske motiver som fodbold og dans leverer undskyldningerne for legen med billedets arkitektur og den rene farve. Her som i andre dele af fremstillingen gø Lennart Gottlieb hyppigt op med ældre kunsthistorikere og tidligere meninger. Der er både forfriskende og forvirrende, og en gang imellem slår forfatteren sig lidt vel meget på brystet. Der er megen overflade hos Giersing, og som skribent er han storforbruger af paradokser. Det gør ham forfriskende og forvirrende. Det er Gottliebs fortjeneste, at han forstår denne attitude-relativisme, og tolker sig ned under det tilsyneladende, ned i det moderne kunstværk. (...) Til alle de mange ord føjes en overmåde rig og vellykket billedside. Bogen er rigt illustreret, ligesom der bringes et interessant efterskrift om bl.a. Giersings kunsthistoriske kanonisering og Giersings egen tekst 'Om Billedværdi' fra 1906, der er modernistens teoretiske opgør med datidens naturalistiske kunstsyn. Heller ikke her kan det skjules, at det forfriskende får følge af det forvirrende. (Kilde: Ole Nørlyng i Berlingske Tidende, Tirsdag den 19. september 1995).
(...) Giersing er en alvorlig udfordring til den skribent, der vil fortælle en god historie. For det første fordi han er omskiftelig på en måde, der ikke helt lader sig indfange i et anskueligt mønster af foranderlighed, for det andet fordi han selv har sagt så mange rammende ting om kunst, sin egen indbefattet. Det betyder, at der ligesom er optaget dér, hvor skribenten skal sætte trumf på med sin karakterisering, og en afgrund dér, hvor skribenten skal få det til at hænge sammen. Gottlieb ved det, men går alligevel uforskræmt til sagen. Han har valgt en klassisk form til sin fremstilling: den strengt kronologiske. Side op og side ned skubber skribent og læser i fællig den store og lille viser møjsommeligt rundt på urskiven dag efter dag, måned efter måned, år efter år, og vi æder os langsomt, men sikkert gennem materialet. Som i øvrigt er blevet imponerende stort ved Gottliebs indstats, han har virkelig været ude i krogene. Livet ligger der, for så hvidt det levede liv må kendes på dets mange spor, og værket ligeså - omen forlaget godt kunne have betænkt os med flere farvebilleder og en smukkere layout. (...) Resultat: en lang tekst, der sideordner alle mulige iagttagelser og påstande - geniale formuleringer, fint sansede observationer isprængt vrøvl og kedsommelige oplysninger. Men hvorfor klynge sig til kronologien, hvorfor ikke tage konsekvensen af den høje bevidsthed og skrive på den i stedet for om den? Hvorfor ikke skrive i koncentriske cirkler om Giersings kunst i stedet for dette bredbåndsnet af information? Lennart Gottliebs bog om Giersing er et interessant monument. Der står glimrende ting om maleren og hans maleri - for eksempel den meget smukke fortolkning af de sene flagstangsbilleder, hvor Gottlieb gør ved Giersing, hvad han tidligere så godt har gjort ved Weie - perspektivrige iagttagelser af forholdet mellem dekoration og dybde, og gode analyser af Giersings metabilleder. Og så står der ting, der ægger til modsigelse - for eksempel synes undertegnede, at Gottlieb er for fikseret i sit opgør med originalitetstanken og derfor fejlfortolker Giersings brug af fotografi som forlæg. Pointen er ikke, at fotografiet bryder med originalitetstanken, men at forlægget for så vidt er ligegyldigt, billedet er alt! - hvilket i høj grad rummer en ny variant af originalitetstækning, men lad nu det som så meget andet ligge." (Kilde: Poul Erik Tøjner i Weekendavisen, 22.-28. september 1995)